13. april 2021

Ny debatrunde om natlige nødkald og overenskomstforhold

En lille kontraktændring vedrørende Buurtzorg-pilotprojektet i Bording-Engesvang blev startskud til endnu en stor debatrunde i byrådsal og efterfølgende også i de regionale og lokale aviser.

På byrådsmødet 29. marts vedtog et politisk flertal i Ikast-Brande Kommune at imødekomme et ønske fra Lokalpleje-teamet om ændrede vilkår for dækning af natlige nødkald.

Fremover dækkes de ganske få natlige nødkald i Bording-Engesvang af de fem vågne nattevagter, som Ikast-Brande Kommune har ansat. Det betyder, at Lokalpleje-teamets sovende medarbejdere ikke længere vækkes, hvis der er et natligt nødkald i Bording-Engesvang. Der arbejdes efter Buurtzorg-modellen struktureret for at mindske antallet af natlige nødkald. Planlagt natarbejde varetages fortsat af Lokalpleje-teamet.

Løsningen, som nu er på plads og i drift, er udarbejdet samarbejde med den kommunale leverandør af hjemmepleje.

I byrådets debat blev de politiske fronter igen trukket skarpt op. Et politisk flertal på 17 ud af 23 vedtog kontraktændringen, mens et mindretal bestående af de 6 socialdemokratiske byrådsmedlemmer stemte imod.

Både før og efter byrådsmødet har den lokale presse dækket sag. Efter kontraktændringen var vedtaget, skrev de socialdemokratiske byrådsmedlemmer Frank Heidemann og Birthe Sørensen et kritisk debatindlæg. Efter dette fulgte endnu et kritisk debatindlæg fra Dansk Sygeplejeråd. Vi har fra Lokalpleje Danmark skrevet og fået offentliggjort to debatindlæg som svar.

Artikler bragt i Herning Folkeblad, Horsens Folkeblad, Vejle Amts Folkeblad og hørende lokalaviser:

Debatindlæg bragt i alle de regionale og lokale aviser: