Pilotprojektet i Ikast-Brande Kommune

Nyt forsøg i Danmark

Ikast-Brande Kommune har givet Lokalpleje mulighed for at levere både sygepleje og hjemmepleje i et geografisk afgrænset området. Det er nyt i Danmark, da hjemmesygepleje almindeligvis leveres af kommunen selv, mens en borger kun har mulig for selv at vælge sin leverandør af hjemmepleje (dvs. personlig pleje og praktisk hjælp). Det betyder, at Lokalpleje har mulighed for at levere al hjælp til en borger, så der kun kommer få forskellige medarbejdere i hjemmet, som alle arbejder tæt sammen.

Muligheden for at levere både sygepleje og hjemmepleje sker i et pilotprojekt, som omfatter Bording og Engesvang (postnumrene 7441 og 7442) i den nordøstlige del af Ikast-Brande Kommune. Pilotprojektet løber fra april 2020 til september 2022 og skal evalueres undervejs og til slut.

De politisk vedtagne rammer for pilotprojektet fremgår af en tids- og handleplan, som er nærmere beskrevet i kommunens notat fra 24. oktober 2019, Pilotprojekt om Buurtzorg-modellen.

Forud for den politiske vedtagelse havde Bjørn Kassøe Andersen, som er medstifter af Lokalpleje med støtte fra Ikast-Brande udarbejdet rapporten Helhedsorienteret hjemmepleje og hjemmesygepleje i Ikast-Brande Kommune. I rapporten sammenlignes hvordan hjemme- og sygepleje leveres i Ikast-Brande Kommune i sammenligning med, hvordan Buurtzorg-organisationen gør i Holland og Sverige.

Se også diverse omtaler af pilotprojektet under udvalgte omtaler.

Topfoto: Flickr / Valentin Despa