3. oktober 2020

Politisk storm om 700 kr. pr. måned – her er forklaringen

Af Bjørn Kassøe Andersen, direktør for Lokalpleje Danmark

(opdateret 4. okt. 2020 kl. 10:37, tilføjet 2. afsnit og sidste afsnit)

Lokalpleje Danmark har på vegne af sit team i Bording-Engesvang bedt Ikast-Brande Kommune om en lille justering af den samarbejdsaftale, der danner ramme for afprøvning af Buurtzorg-modellen i et pilotprojekt. Som det fremgår andre steder her på websitet, handler det om at levere sammenhængende hjemmepleje og hjemmesygepleje med færrest muligt forskellige personer ind og ud ad borgerens dør.

Det giver desværre udsigt til en tur mere med lidt politisk stormvejr. En omtale af sagen i Brande Bladet baseret på Ikast-Brande Kommunes sagsfremstilling, får det til at ligne en større sag, end det er, og i artiklens første linje var det forkert anført, at ændringen vedrører alle natlige nødkald (artikel rettet 5. okt. 08:45). Et mindretal er imod, og derfor skal ændringen vedtages på byrådsmødet den 5. oktober.

Det har desværre vist sig meget kompliceret at lave blot en lille ændring af forsøgsprojektets rammer. Rent praktisk drejer det sig om, hvor telefonen skal ringe, hvis der uventet – det vil sige i form af nødkald – bliver brug for en natsygeplejerske i Bording-Engesvang. Det drejer sig ikke om planlagt natsygepleje, fx smertedækning hos en terminal borger, og det drejer sig ikke om nødkald ved plejebehov, fx natligt toiletbesøg.

Lokalpleje har siden vi afgav tilbud, under udbudsforhandlingen og flere gange efterfølgende påpeget over for Ikast-Brande Kommune, at den aftale kommunen tilbød, ikke var hensigtsmæssig i forhold til blandt andet natdækningen. Vi er glade for, at en snarlig ændring på dette punkt nu er stillet os i udsigt.

En lille ændring bliver gjort kompliceret

Her kommer forklaringen på, hvorfor en lille ændring er nødvendig – og hæng fast, for det er desværre en smule kompliceret:

Det offentlige system og lovgivningen tænker, finansierer og administrerer sygepleje og hjemmepleje som to adskilte systemer under to forskellige lovgivninger. Pilotprojektet i Bording-Engesvang går ud på at få det til at hænge godt sammen ude hos borgeren. Ideen er, at det ikke skal belaste borgeren, hvis benet skal hjælpes efter sundhedsloven og armen efter serviceloven – og at det hele som regel kan klares af én og samme sundhedsperson. Altså færre forskellige sundhedspersoner ind og ud ad borgerens dør, mere kontinuitet, mere tillid og mere fokus på menneske end på minutregnskab. For medarbejderen giver det mere meningsfuldt arbejde og større arbejdsglæde. Det er der virkelig brug for. Vi har netop hørt, hvordan uddannelsespladser på SOSU-skolerne ikke bliver søgt i tilstrækkeligt omfang. Det kan jeg godt forstå, for vi står i et fag, der er kørt i sænk af minut- og dokumentationstænkning, og hvor styringssystemerne ikke har hensyn til mennesket på førstepladsen. Man skal være ret sej, hvis man alligevel følger sin tilskyndelse og søger uddannelse inden for sundhedssektoren.

Når der er brug for hjælp om natten, skal der være sundhedspersoner på arbejde. I Ikast-Brande Kommune var der indtil pilotprojekts driftsstart den 2. juni 1 vågen natsygeplejerske og 5 vågne social- og sundhedsuddannede. Da pilotprojektet startede, blev Lokalpleje kontraktligt forpligtet til også at have en sygeplejerske til rådighed om natten i Bording-Engesvang. Det er ikke den måde, Buurtzorg-modellen normalt rulles ud på i et nyt geografisk område. Når der er meget lidt natarbejde, organiseres det i samarbejde med andre leverandører, som har vågne nattevagter. Denne mulighed gav Ikast-Brande Kommune ikke Lokalpleje Danmark.

1 times reelt arbejde om måneden

Siden driftsstart, har teamet løftet opgaven. En opgørelse baseret på tal trukket fra Ikast-Brande Kommunes interne rapporteringssystem viser følgende: For august måned var der i Bording-Engesvang 1 times arbejde for en sygeplejerske foranlediget af natlige nødkald. Altså 1 times arbejde ude i borgeres hjem om natten i hele august måned. Der er også noget køretid og andet, så det svarer til ca. 0,15 pct. af en fuldtidsstilling. Denne opgave har Lokalpleje-teamet løst ved hjælp af rådighedsvagt – dvs. en sovende nattevagt, som kører ud fra egen bopæl en eller flere gange, de nætter, hvor telefonen ringer.

Så vidt så godt. Det gik faktisk i starten, men det har været urimeligt belastende for et team, der også er i front med at afprøve en ny faglig tilgang, og problemet vokser i takt med at flere borgere tilvælger Lokalpleje-teamet som leverandør af plejeydelser.  Det er almindelig kendt, at natarbejde er problematisk i forhold til at sikre et godt arbejdsmiljø. Det gælder især det ikke planlagte natarbejde, og hvis en medarbejders døgnrytme bliver forstyrret op til flere gang på en nat. Det koster selvfølgelig også Lokalpleje langt flere penge, end der er indtægter. For august måned var Lokalplejes indtægt for varetagelse af de natlige sygeplejenødkald ca. 700 kr.

Kontrakt spærrer for meningsfuldt samarbejde

En nystartet virksomhed, også i et pilotprojekt, må forvente den slags udfordringer og skal kunne løse dem. Det egentlige problem er, at kontrakten med Ikast-Brande med sit krav om leverance af uplanlagt sygeplejeydelser om natten har spærret for, at vi på meningsfuld vis vil kunne indlede samarbejde med en anden leverandør om løsning af øvrige natopgaver, altså plejeopgaverne – for der er ikke andre leverandører end kommunen selv, der har en natsygeplejerske.

Vi er som nævnt glade for, at rammerne nu kan justeres. Jeg må sige, at jeg også er lidt rystet over, at det skal være så svært. Vi ser det allerede nu som en af pilotprojektets vigtige lærdomme, at der er brug før øget fleksibilitet, når offentlige myndighed indgår aftaler med en ekstern leverandør.

Personligt synes jeg, det er ærgerligt, at så mange menneskers gode energi er blevet brugt på en meget lille opgave, og også på at få lavet den nødvendige minimale justering af aftalegrundlaget. Jeg undrer mig over, at det skulle være nødvendigt at bringe sagen helt ind i byrådssalen. I mine øjne, er der blot tale om en mindre designfejl i en prototype. Den slags burde kunne ændres nemt og hurtigt.

Håndtering af flere opgaver efter Buurtzorg-modellen

I den kritik som byrådsmedlem Birthe Sørensen (S) i Brande Bladet er citeret for, nævnes IV-medicin (intravenøs) som en opgave, der ikke kan varetages i Buurtzorg-modellen. Det er forkert. IV-behandling af borgere i eget hjem, som Ikast-Brande Kommune nu har aftalt med Region Midt, udrulles i Lokalpleje på linje med, hvad der sker i den kommunale sygepleje.

Endvidere omtaler Birthe Sørensen, at klinikarbejde – fx sårpleje hvor en borger kan transportere sig selv – er undtaget i pilotprojektet. Det er en beslutning, Ikast-Kommune har truffet. Det giver mening, så længe der kun er et eller få teams efter Buurtzorg-modellen, men klinikarbejde tættere på borgeres bopæl end nu, kan foretages med samme høje faglige i niveau i en Buurtzorg-model som i den kommunale sygepleje. Det forudsætter, at rammerne er på plads og kapacitet afstemt, når der på et tidspunkt er flere teams, som arbejder ud fra Buurtzorg-modellen.